Skole med få elever
Der grines, snakkes, hviskes, puffes og lægges planer. Der dufter af kaffe, gummistøvler og varme radiatorer. Luften emmer af harmoni, barndom og skolegang. En kærkommen sjældenhed at forbinde skolegang med rolig harmoni.
Helt roligt er det heller ikke; et par lømler farer forbi mig i høj fart bevæbnet til tænderne med imaginære rumvåben. I et hjørne læser en stor dreng højt for en lille pige. Nogen bygger hule på gangen. Jeg kan høre Inger nynner i køkkenet. Stemningen er hjemlig – næsten familiær.
Jeg er på Fjaltring Friskole. En skole med få elever. Sådan har det været i mange år i Fjaltring, hvor friskolen deler historie med landsbyen på kanten af Danmark med udkig over Vesterhavet. Det er her træerne udvikler stærke rødder i samspil med den salte og kraftige vestenvind.
Plads til at børn kan være sig selv
Det er også her, i denne del af Danmark, mine børn vokser op og går i skole – sammen med få andre børn og en hel del voksne. En skolegang der ikke finder genklang i mediernes billede af hverdagen på mange andre skoler i Danmark; en hverdag præget af larm, mobning, mistrivsel og udfordringer i forhold til både social og faglig læring.
På Fjaltring Friskole er der ikke mange børn, der ligner hinanden. Hverken aldersmæssigt, kønsmæssigt, kulturelt, socialt eller udtryksmæssigt. Her er hvert enkelt barn sig selv. Sig selv, men ikke alene. Der er livligt samvær på tværs af alder, køn, kultur og individuelt udtryk.
Få elever giver et naturligt fokus på, at forskellighed rummer kvalitet og mulighed frem for indskrænkning og begrænsning. Samtidig giver det børnene og deres voksne en autentisk oplevelse af, at vi alle potentielt har områder, hvor vi som mennesker ligner hinanden, kan mødes og være sammen.
En skole med få elever giver plads til læring på tværs af alder
Få elever giver det enkelte barn rammerne for at udvikle sig individuelt i samspil med andre børn – modsat større grupper af jævnaldrene, hvor der ofte ubevidst defineres en uniform samværs- eller udtryksnorm.
På Fjaltring Friskole oplever jeg, at de få elever skaber mulighed for at adapterer den naturlige, biologiske struktur optimal for social læring. En struktur hvor yngre børn lærer af de ældre gennem samarbejde, konfliktløsning, leg samt organisering og udarbejdelse af projekter.
Sociale omgangsformer læres gennem samvær på tværs. Helt naturligt hjælper de større de mindre børn med praktiske opgaver; børnene passer på hinanden og fortæller hinanden med ord og adfærd, hvilken måde det er rart at være sammen på.
Børnene leger, konflikter, samtaler, griner, forhandler, får ideer, sparrer, spiller og arbejder i en stadig udvikling med støtte fra kompetente og nærværende voksne. Voksne der har overskud, fordi de har mulighed for at gøre deres arbejde godt i forhold til hvert eneste barn på Fjaltring Friskole. Der er tid, og der er tillid.
– Rikke H, forælder på Fjaltring Friskole gennem 11 år